Videncentret for Landbrug driver en række landsdækkende centrale databaser, hvori der opsamles store mængder produktionstekniske og økonomiske data vedrørende driften af den enkelte landbrugsbedrift. Databaserne er landsdækkende og rummer data fra både økologiske og konventionelle bedrifter. Projektets overordnede formål er, set over den samlede projektperiode på tre år at sikre, at dette omfattende og helt unikke empiriske datagrundlag let kan tilgås og anvendes som grundlag for dokumentation, rådgivning, benchmarking, videndeling, analyser, forskning og certificering bredt i hele erhvervet.
Projektets indhold i 2012 består af en række aktiviteter, hvor vi blandt andet forbedrer mulighederne for udveksling af data mellem de forskellige databaser og andre faglige it-systemer, gennem udvikling af en række standard ”snitflader”. Samtidig vil vi sætte fokus på effektsikring ved at formidle bredt om mulighederne og perspektiverne ved en øget anvendelse af de mange data. Endvidere vil vi arbejde med at forbedre brugeroplevelsen og den generelle performance på de forskellige systemer, herunder også sikre en smidig og sikker brugeradgang baseret på et fælles logon-system, der senere i projektperioden kan integreres med Nem-ID. Endelig vil der som en mindre del af projektet blive gennemført nødvendige udviklingstiltag på specifikke databaser for at sikre tidssvarende funktionalitet